Der findes ingen autoriseret oversættelse til engelsk på Elysée.fr, og jeg har ikke fået svar fra den franske ambassade i Kbh., om den oversætter talen til dansk.
Macrons tale på fransk kan læses her (til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 31.10.17) (Macrons tale med engelsk tolkning her - det oversatte er fra minuttal 21:33).
Uddrag af Den franske Præsidents tale til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 31.10.17 i Strasbourg.
Frankrig ønsker at være et eksempel for andre, for kun sådan kan vi styrke og gøre en international institution som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol effektiv.
Det letteste er at smutte udenom og gøre det halvhjertede. Nogle opfordrer os af og til til at gøre det. Men I sidste ende vil det medføre, at Domstolens autoritet undermineres, at den kompromitteres og ødelægges, og det vil være uansvarligt.
Jeg ved, der er nogle, der gerne vil trække os i den retning, som godt vil have os til kynisk at vælge den strategi, der består i at stå med det ene ben ude og det andet inde. Under den franske valgkamp blev der rejst forslag om at kræve, at Frankrig ikke skal være bundet af Domstolens domme, og nogle gange endda gå længere.
Er det et tab af suverænitet? Det tror jeg ikke. Det er den ubrydelige respekt for vores principper og konventioner, som vi alle suverænt har været enige om at skrive under på og ratificere. Juraen har sine suverænister, der er parate til at opfordre til at forsvare europæiske værdier, men som mener, at enhver vil være bedre til at fortolke dem i sikkerhed inden for egne grænser.
Jeg forsvarer for min del en europæisk retsorden, udtænkt som et rum for dialog og komplementaritet. En dialog mellem europæiske dommere, som jeg ønsker at fremme mellem domstolene i Strasbourg og i Luxembourg i afventning af Den Europæiske Unions tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og også dialogen mellem den europæiske dommer og den nationale dommer.
Konventionssystemets styrke ligger i, at det tilbyder en ekstern vurdering, altså en yderligere upartiskhed og objektivitet i tvister. Deres blik, ærede Dommere, er et anderledes blik, der komplementerer den nationale dommers blik, som er i stand til at opdage ufuldkommenheder og fejltagelser, som den nationale dommer nogle gange, kan overse. Ligesom vi alle kan.
Men lad os gå videre. Hvad sætter vi i centrum for vore nationale dommeres arbejde? Menneskerettighederne! Således ligger Konventionssystemets styrke i, at det er de nationale dommere, der er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols første instans.
Vi har derfor ikke overdraget vores juridiske suverænitet til Domstolen! Vi har givet Europæerne en ekstra garanti for, at menneskerettighederne beskyttes.
Det giver en fantastisk kollektiv beskyttelse, fordi vi således sammen beskytter befolkningen i medlemslandene mod illiberale fristelser, men vi beskytter dem også i de tilfælde, hvor en politik forsvarer forældede interesser eller praksisser i strid med disse rettigheder.
(...)
Jeg vil være helt klar over for Dem og over for alle lande, hvad enten de har skrevet under eller ej på Konventionen. Frankrig vil ikke acceptere nogen kritik af menneskerettighederne, der går ud på at kamouflere en dagsorden og fremme nationale interesser, der efter sigende skulle stå højere; Frankrig vil ikke lade sig trække ind i debatter, der går ud på, at menneskerettighederne bare er udtryk for vestlige "værdier", der ikke kan tilpasses andre steder i verden.
CITAT SLUT
Macrons tale på fransk kan læses her (til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 31.10.17) (Macrons tale med engelsk tolkning her - det oversatte er fra minuttal 21:33).
Uddrag af Den franske Præsidents tale til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 31.10.17 i Strasbourg.
(...)
Frankrig ønsker at være et eksempel for andre, for kun sådan kan vi styrke og gøre en international institution som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol effektiv.
Det letteste er at smutte udenom og gøre det halvhjertede. Nogle opfordrer os af og til til at gøre det. Men I sidste ende vil det medføre, at Domstolens autoritet undermineres, at den kompromitteres og ødelægges, og det vil være uansvarligt.
Jeg ved, der er nogle, der gerne vil trække os i den retning, som godt vil have os til kynisk at vælge den strategi, der består i at stå med det ene ben ude og det andet inde. Under den franske valgkamp blev der rejst forslag om at kræve, at Frankrig ikke skal være bundet af Domstolens domme, og nogle gange endda gå længere.
Er det et tab af suverænitet? Det tror jeg ikke. Det er den ubrydelige respekt for vores principper og konventioner, som vi alle suverænt har været enige om at skrive under på og ratificere. Juraen har sine suverænister, der er parate til at opfordre til at forsvare europæiske værdier, men som mener, at enhver vil være bedre til at fortolke dem i sikkerhed inden for egne grænser.
Jeg forsvarer for min del en europæisk retsorden, udtænkt som et rum for dialog og komplementaritet. En dialog mellem europæiske dommere, som jeg ønsker at fremme mellem domstolene i Strasbourg og i Luxembourg i afventning af Den Europæiske Unions tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og også dialogen mellem den europæiske dommer og den nationale dommer.
Konventionssystemets styrke ligger i, at det tilbyder en ekstern vurdering, altså en yderligere upartiskhed og objektivitet i tvister. Deres blik, ærede Dommere, er et anderledes blik, der komplementerer den nationale dommers blik, som er i stand til at opdage ufuldkommenheder og fejltagelser, som den nationale dommer nogle gange, kan overse. Ligesom vi alle kan.
Men lad os gå videre. Hvad sætter vi i centrum for vore nationale dommeres arbejde? Menneskerettighederne! Således ligger Konventionssystemets styrke i, at det er de nationale dommere, der er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols første instans.
Vi har derfor ikke overdraget vores juridiske suverænitet til Domstolen! Vi har givet Europæerne en ekstra garanti for, at menneskerettighederne beskyttes.
Det giver en fantastisk kollektiv beskyttelse, fordi vi således sammen beskytter befolkningen i medlemslandene mod illiberale fristelser, men vi beskytter dem også i de tilfælde, hvor en politik forsvarer forældede interesser eller praksisser i strid med disse rettigheder.
(...)
Jeg vil være helt klar over for Dem og over for alle lande, hvad enten de har skrevet under eller ej på Konventionen. Frankrig vil ikke acceptere nogen kritik af menneskerettighederne, der går ud på at kamouflere en dagsorden og fremme nationale interesser, der efter sigende skulle stå højere; Frankrig vil ikke lade sig trække ind i debatter, der går ud på, at menneskerettighederne bare er udtryk for vestlige "værdier", der ikke kan tilpasses andre steder i verden.
CITAT SLUT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.