Weekendavisen og Dommere ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg

Professor i formueret ved KU Mads Bryde Andersen (MBA) siger i Weekendavisen (WA) 28.7.17 (1), at “det er et problem at en dommer i Strasbourg for eksempel fra Rumænien skal sidde og afgøre en dom over et land som han aldrig nogen sinde har været i.” MBA udtaler dog også, at det selvfølgelig er svært at opretholde kendskab til det enkelte medlemsland i en international domstol.

MBA er kritisk over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkninger og argumenterer i medierne for, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for EMD, senest i en artikel i et særnummer af Juristen (juni 2017), i en kronik i Berlingske (11.7.17) samt i DR Deadline (18.7.17). 

MBA glemmer at nævne, at en klagesag ved EMD behandles i EMDs sekretariat af sagsbehandlere af forskellig nationalitet. Når en borger har klaget, bliver sagen, hvis den ikke afvises, behandlet i det såkaldte Kammer. Kammeret, som består af syv dommere, beder om statens opfattelse af klagesagen. 

Desuden vil dommeren, der er valgt for den stat, der er part i en given sag, sidde i det pågældende Kammer, når sagen behandles, og i givet fald Storkammeret. Med andre ord vil Danmarks dommer deltage i afgørelsen af en sag anlagt imod Danmark, ligesåvel som Rumæniens dommer vil deltage i afgørelsen af en sag anlagt mod Rumænien. 

MBA langer i WA ud efter en bestemt nationalitet, her rumænere som dommere ved EMD. T.o. er den nuværende rumænske dommer ved EMD uddannet cand.jur. fra Paul Cézanne Universitetet i Aix-Marseille, hvor hun også tog en doktorgrad i international ret. Desuden har hun en ph.d. i filosofi fra Bukarests Universitet. Hun har undervist og forsket på bl.a. the Institute for Human Rights i Wien, på University of New York (2002-2004), Yale School of Law (2003-2007), Paris I, Sorbonne (2013) og Universitet i Strasbourg (2015). 

MBAs ideer om Danmarks udtræden af EMRK for at slippe for EMD er virkelighedsfjerne. 

F.eks. forslaget om en nordisk menneskeretsdomstol. 

Det forslag er urealistisk. Regeringen ønsker som bekendt at svække EMD i forbindelse med det kommende danske formandskab for Europarådets Ministerkomité. I den forbindelse refererede Information 10.2.17 udenrigsminister Margot Wallströms svar til Christina Höj Larsen fra Vänsterpartiet:  »Ved et eventuelt møde [med den danske regering, red.], vil jeg forsikre om, at regeringen har til hensigt fortsat at værne om den europæiske konventions unikke rettighedssystem for fremtiden.” 

Og det svenske justitsministerium svarede mig 10.7.17: “Vad jag kan meddela dig är att Sverige stödjer Europakonventionssystemet och Europadomstolen och att Sverige har en positiv hållning till att stödja det redan pågående reformarbetet.” 

Mht. Norge konstaterer Jura-professor Geir Ulfstein, Universitet i Oslo, i Menneskerettighetene og Norge (2017) at 

”gjennom menneskeretsloven har konvensjonene fått en meget sterk stilling, ved at de konvensjonene som er inntatt i denne loven går foran øvrig norsk lovgivning. Dessuten var det ved stortingsbehandlingen enighet om at konvensjonsorganenes avgjørelser skulle tillegges meget stor vekt. Stortinget viste altså en stor lojalitet overfor de internasjonale menneskerettighetene og overvåkningsorganene.” (s. 17)

Også MBAs forslag om en dansk ’højtidelig erklæring’ i stedet for EMRK er ren fantasi, der risikerer at bane vejen for systematiske brud på menneskerettigheder. 

MBA antager i Juristen juni 2017, at udtræden af EMRK ikke medfører udtræden af EU. Men i praksis har det været forudsat, at alle EU-lande selvfølgelig er underskrivere i EMRK. Og art. 6, stk. 3 i EU-traktaten, betyder, at vi i praksis er bundet til at overholde EMRK inden for EU-rettens område, selv hvis vi ikke var medlem af EMRK.

Hvorfor langer MBA ud efter rumænske dommere og bygger luftkasteller? Det skylder han offentligheden et svar på.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

1. Kampen om menneskerettigheder Weekendavisen 26.7.17