Danmark har formandskabet i Europarådets Ministerkomité fra november 17 - maj 18, hvor ovennævnte behov er en af de fire prioriteter (1). Jeg følger formandskabet på min hjemmeside og på denne blog.
En task force i justitsministeriet har gødet jorden i andre Europarådslande for at hente støtte til Danmarks prioritet. 2 embedsmænd har været på rundrejse, men konkret fortælles ikke hvor under samrådet 10.2.17.
28:47 minutter inde i samrådet siger folketingsmedlem Bertel Haarder (V) bl.a.:
"Måske kan vi høre lidt mere om, hvilke ligesindede lande, der tænkes på, altså Finland og Norge. Island er oplagt. Holland er oplagt. Jeg tror bestemt også Storbritannien, Lad os dog få dem til at bestille noget i Europarådet, når de ikke vil gøre noget i EU. Og Tyskland osv. Jeg tror også Angela Merkel havde sans for det. Jeg tror også, det er en sag, som også på statsministerniveau bør have interesse."
Justitsminister Søren Pape (KF) svarede efter Bertel Haarders indlæg på samme spørgsmål og sagde, at Haarder ikke ramte helt ved siden af (32:21).
Men Sverige og Tyskland er ikke med på den danske idé.
Information refererede 10.2.17 således udenrigsminister Margot Wallströms svar til Christina Höj Larsen fra Vänsterpartiet: »Ved et eventuelt møde [med den danske regering, red.], vil jeg forsikre om, at regeringen har til hensigt fortsat at værne om den europæiske konventions unikke rettighedssystem for fremtiden.”
Og 10.7.2017 svarede justitsdepartementet mig:
“Vad jag kan meddela dig är att Sverige stödjer Europakonventionssystemet och Europadomstolen och att Sverige har en positiv hållning till att stödja det redan pågående reformarbetet.”
Politiken kunne allerede 15.12.16 fortælle, at Tyskland gav den danske udsending en løftet pegefinger. Tyskland ønsker ikke at svække konventioner.
Norge er næppe heller med på det danske ønske.
Her er der enkelte, der kritiserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske tolkninger, og nogen, der mener, at den norske højesteret går for langt i sin loyalitet med domstolen, men det er alt.
Jura-professor Geir Ulfstein, Universitet i Oslo, konstaterer i Menneskerettighetene og Norge (2017) at
”gjennom menneskeretsloven har konvensjonene fått en meget sterk stilling, ved at de konvensjonene som er inntatt i denne loven går foran øvrig norsk lovgivning. Dessuten var det ved stortingsbehandlingen enighet om at konvensjonsorganenes avgjørelser skulle tillegges meget stor vekt. Stortinget viste altså en stor lojalitet overfor de internasjonale menneskerettighetene og overvåkningsorganene.” (s. 17)
”gjennom menneskeretsloven har konvensjonene fått en meget sterk stilling, ved at de konvensjonene som er inntatt i denne loven går foran øvrig norsk lovgivning. Dessuten var det ved stortingsbehandlingen enighet om at konvensjonsorganenes avgjørelser skulle tillegges meget stor vekt. Stortinget viste altså en stor lojalitet overfor de internasjonale menneskerettighetene og overvåkningsorganene.” (s. 17)
Og side 31:
“I Norge finnes en veletablert støtte til de internasjonale menneskerettighetene i Stortinget, forvaltningen og i Høyesterett - samt i media og den politiske opinionen. Det har heller ikke oppstått akutte kriser i forbindelse med enkeltavgjørelser fra internasjonalt hold. Disse rettighetene blir rigtignok udfordret av rettsliggjøringsdebatten. De nasjonalistiske tendensene kan også slå inn i Norge. Og medienes støtte til menneskerettighetene kan avta eller snu” (pp. 31-32).
“I Norge finnes en veletablert støtte til de internasjonale menneskerettighetene i Stortinget, forvaltningen og i Høyesterett - samt i media og den politiske opinionen. Det har heller ikke oppstått akutte kriser i forbindelse med enkeltavgjørelser fra internasjonalt hold. Disse rettighetene blir rigtignok udfordret av rettsliggjøringsdebatten. De nasjonalistiske tendensene kan også slå inn i Norge. Og medienes støtte til menneskerettighetene kan avta eller snu” (pp. 31-32).
Holland og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg
Det er lidet sandsynligt, at den hollandske regering vil støtte op om den danske prioritet, som Bertel Haarder antager. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er ikke udsat for samme kritik i Holland som fra britisk side, hvor kritikken er helt systematisk og meget vred.
If. Sara Lambrecht, jurist ved den belgiske forfatningsdomstol, ph.d.studerende ved Universitetet i Antwerpen og medforfatter til CRITICISM OF THE EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS Shifting the Convention System: Counter-Dynamics at the National and EU Level er den systematiske kritik, som vi kender fra Storbritannien, fraværende i den mainstream-politiske debat i de fleste Europarådslande, selv i Frankrig og Holland. Mediedækningen her er ikke så negativ og hyppigt forvrænget som i Storbritannien. Kritikken af Menneskeretsdomstolen er sporadisk og beslutningsbaseret.
Königs-orglet i St. Stevenskerk i Nijmegen. Foto fra Wikipedia
Hollandsk hæderspris til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fik 18.11.2016 tildelt the Treaties of Nijmegen Medal (Nijmegen fredsmedaljen) ved en ceremoni i St. Stevenskerk i Nijmegen. Resumé af ceremonien kan ses her.
- Udenrigsminister Bert Koenders holdt en tale og overrakte medaljen til præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Guido Raimondi.
- Nijmegens borgmester Hubert Bruls udtalte bl.a.: “As a European city, Nijmegen would like to pay its respect to an important institute that has played an important role in Europe for decades.”
- Retspræsident Guido Raimondis tale.
- Professor mr Janneke Gerards Utrecht University School of Law - Institute of Constitutional, Administrative Law and Legal Theory holdt talen ved ceremonien: The Transformative Power of the European Court of Human Rights.
Skrevet af Anne Albinus
Henvisninger
1. Danmarks prioriteter i forb. med det kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (nov. 17- maj 18)
1. Danmarks prioriteter i forb. med det kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (nov. 17- maj 18)
Konventioner
"Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet."
"Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet."
The Treaties of Nijmegen negotiations took place between 1678 and 1679 and was one of the very first Pan-European forms of agreement and collaboration. States including Spain, France, Sweden, the Dutch Republic and the Holy Roman Empire signed peace treaties in Nijmegen to end a number of wars on the European continent. In many European countries, the Treaties of Nijmegen have been given a place in school curriculum history books as a crucial moment in European history.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.