onsdag den 30. august 2017

Udenrigsministeren dumper i Ungarn

Jyllands-Posten skriver 29.8.17, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) brugte et møde i Ungarn med sin ungarske kollega Péter Szijjártó til bl.a. at drøfte spørgsmålet om, hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forkert. 

Bemærk ordet "forkert". "Forkert" fordi Danmark ikke kan udvise nogle udenlandske dømte kriminelle? Flere eksperter mener, at regeringen har misforstået betydningen af Domstolens dynamiske fortolkning i den forbindelse: »Levakovic-sagen har meget lidt med dynamisk fortolkning at gøre. Det handler om, at manden har boet stort set hele sit liv i Danmark og har små børn her. Der er ikke noget dynamisk i det. Det er mere en principiel debat om tilhørsforhold«, siger professor Mikael Rask Madsen Københavns Universitet (Politiken 26.8.17) (1).







“Denmark is an important ally of Hungary in the European Union and NATO, and there are ‘no major disputes’ between the two states”, Minister of Foreign Affairs and Trade Péter Szijjártó said at a press conference in Budapest following a meeting with his Danish counterpart.

Bemærk at der intet står i den ungarske pressemeddelelsen om drøftelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Til sidst står (min fremhævning):

"Danish Foreign Minister Anders Samuelsen spoke about the fact that the Schengen borders must be protected, and we must find solutions that curb illegal migration and people smuggling.

Mr. Samuelsen said it was important for the rules of law and order to be preserved and for previous treaties not to be undermined, while what is happening must be made transparent for the public. He also said it was important for every member state to insist on the upholding of fundamental EU principles."
Samuelsen betoner altså vigtigheden af
  • at retsstaten bevares og 
  • at indgåede traktater ikke undergraves, mens
  • det der sker skal gøres gennemsigtigt for offentligheden samt
  • betydningen af, at hvert medlemsland insisterer på at opretholde grundlæggende EU-principper.

Samuelsen taler til Ungarn, men burde på Danmarks vegne lytte til sine egne ord. Når han if. Jyllandsposten taler om, at Menneskerettighedsdomstolen dømmer "forkert", signalerer han, at når den danske regering ikke får sin vilje, skal domstolen stækkes.

Samuelsen fremhæver "gennemsigtighed". Men offentligheden i Danmark ved ikke, hvad regeringen konkret har gang i mht. ønsket om at se kritisk på Domstolens dynamiske fortolkninger. Regeringen vil heller ikke fortælle, hvilke lande der besøges i forbindelse med at skaffe støtte til det danske formandskabs topprioritering: at se kritisk på Domstolens dynamiske fortolkninger, dvs. svække Domstolen. 

Samuelsen dumper ved på pressekonferencen at udtale, at det er vigtigt at opretholde EUs grundlæggende principper, når den danske regering samtidig vrænger ad Menneskerettighedsdomstolen og søger støtte i netop Ungarn til at svække domstolen og derved også svække menneskerettighederne.

EU's grundlæggende principper lyder som følger i Traktaten om Den Europæiske Union:

Artikel 2

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. 

Artikel 6

2. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grund­læggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.

3. De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyt­telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlems­staternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten. 

Det er pinligt, at Danmark vægter at besøge Ungarn. Den franske præsident valgte som bekendt at springe over Polen og Ungarn på sin rundrejse (DR 25.8.17): Den anden halvdel, Polen og Ungarn, får slet ikke besøg af Macron. Hermed får den franske præsident endnu engang understreget den kritik, han har udtrykt flere gange, nemlig at Polen og Ungarn optræder illoyalt over for det europæiske projekt med deres domstolsreformer og flygtningemodstand, og at man derfor søger andre allierede i området.


Skrevet af Anne

Henvisninger

Opdatering 23.9.17

Ungarn-ambassadør: Marlene Wind manipulerer med virkeligheden i Ungarn

Debatindlæg i Politiken 24.9.17


1. Flere eksperter mener at regeringen har misforstået betydningen af den dynamiske fortolkning: »Levakovic-sagen har meget lidt med dynamisk fortolkning at gøre. Det handler om, at manden har boet stort set hele sit liv i Danmark og har små børn her. Der er ikke noget dynamisk i det. Det er mere en principiel debat om tilhørsforhold«, siger professor Mikael Rask Madsen Københavns Universitet.

Jonas Christoffersen, som har skrevet disputats om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og er direktør for Institut for Menneskerettigheder, er enig: »De steder, hvor menneskerettighederne fylder i den danske debat, og hvor politikerne udtrykker frustration over menneskerettighedsdomstolen, er det ikke i forhold til den dynamiske fortolkning. På udvisningsområdet har det for eksempel ikke noget med dynamiske fortolkninger at gøre« (Politiken 26.8.17).

2. Anders Samuelsen søger alliance med Ungarn; Ungarn kritiseres ofte i europæisk sammenhæng. Men Danmark vil styrke samarbejdet:


Drøftede mærkesag

"Han brugte mødet med sin ungarske kollega Péter Szijjártó til bl.a. at drøfte en mærkesag, der står centralt i Samuelsens arbejdsprogram, når Danmark fra november overtager formandskabet for Europarådet. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Menneskerettighedsdomstolen fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forkert.

»Under formandskabet skal jeg rejse spørgsmålet om, hvordan vi skal fortolke de internationale konventioner. Hvorfor ender vi med at have dybt kriminelle mennesker, som vi ikke kan vise ud af Danmark? Er det, fordi domstolene fortolker konventionerne for snævert? Jeg tror, at Ungarn deler opfattelsen af, at hvis domstolens fortolkning skrider ud, underminerer det den folkelige opbakning til konventionerne,« siger Samuelsen.

Efter mødet bakkede Péter Szijjártó entydigt op om de danske synspunkter:

»Danmark kan afgjort regne med Ungarns støtte, når I går i gang med at reformere den europæiske domstols praksis. Det bliver helt sikkert udfordrende, men vi ønsker al mulig held og lykke,« sagde Szijjártó.
CITAT slut

30/08/2017 - Jyllands-Posten / Denmark

Danmark vil styrke samarbejdet med Ungarn. Det skriver Jyllands-Posten. For første gang i 11 år aflagde en dansk udenrigsminister tirsdag den ungarske regering et officielt besøg. Anders Samuelsen (LA) blev modtaget i ministeriet ved Donau, der deler bydelene Buda og Pest - på samme måde som uenighederne om EU-aftaler og grundlæggende rettigheder ofte deler forholdet mellem Ungarn og EU-Kommissionen i Bruxelles. Men selv om EU-Kommissionen i de seneste måneder har indledt flere sager om brud på EU's regler mod Ungarn, og selv om landet ofte er på kant med flertallet af EU's medlemmer, har Anders Samuelsen som mål at styrke relationerne til den ungarske premierminister Viktor Orbans regering. Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

3. Samuelsens besøg i Slovenien 29.8.17 og 30.8.17 Cypern

mandag den 28. august 2017

Interview med Justitsministeren

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) er blevet interviewet til Politiken 28.8.17 vedr. en af den danske regerings prioriteringer i forbindelse med det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité fra november til maj 2018: ønsket om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske regering sigter mod en erklæring, der kan vedtages af de 47 medlemslande, "der sender et kraftigt signal til menneskerettighedsdomstolen om at begrænse sin såkaldt dynamiske fortolkning af den knap 70 år gamle menneskerettighedskonvention."

Regeringen, DF og Socialdemokratiet er som bekendt trætte af, at Danmark ikke altid kan udvise dømte udenlandske kriminelle efter afsoning af straf eller til afsoning i hjemlandet. Derfor skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  (EMD) i Strasbourg have en gang lak. 

Politikerne overser i deres frustration, at flere af de spektakulære sager ikke har noget med domstolens dynamiske fortolkning at gøre. Dette har direktøren for Institut for Menneskerettigheder nævnt i Politiken 26.8.17 : »De steder, hvor menneskerettighederne fylder i den danske debat, og hvor politikerne udtrykker frustration over menneskerettighedsdomstolen, er det ikke i forhold til den dynamiske fortolkning. På udvisningsområdet har det for eksempel ikke noget med dynamiske fortolkninger at gøre.«

Justitsministeren pakker kritikken ind, så den ligner et forsvar for menneskerettighederne: "Vi kommer til at fokusere på den dynamiske fortolkning af menneskerettighedskonventionenDet der faktisk ligger os meget på sinde er, at det jo er et forsvar for menneskerettighederne" (min fremhævning).


Hvornår har regeringen forsvaret menneskerettigheder i Danmark?

Menneskerettigheder er noget, danske regeringer og politikere hiver frem frem, når det er menneskerettigheder ude i verden, der skal værnes om. Den daværende danske regering kritiserede f.eks. kraftigt Libyens overtrædelse af menneskerettigheder og den manglende ytringsfrihed i Libyen i regeringens strategipapir 2011 side 11.


Men når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg træffer nogle afgørelser i henhold til artikel 8 stk. 1 vrænger regeringen. (Artikel 8 

Stk. 1. siger: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.)


Regeringens rejsehold


Regeringen har sendt et rejsehold rundt i nogle Europaråds-medlemslande for at vinde gehør for sit ønske om kritik af domstolens dynamiske fortolkninger. Offentligheden må ikke vide hvilke lande, men Tyskland og Sverige har afvist if. Politiken og Information.

I den forbindelse siger justitsministeren: "Jeg kan jo mærke på den taskforce, vi har nedsat, at vi alt andet lige bliver positivt modtaget rundt omkring". Dette skal ministeren jo sige, for man siger selvfølgelig pænt goddag i et ministerium, når der kommer gæster udefra, også når de har inviteret sig selv, og hører på, hvad der bliver sagt. Men derfra til aktivt at støtte Danmarks prioritering er der et stykke vej.

Kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) 


I bogen Criticism of the European Court of Human Rights (1) fra 2016 opstilles på baggrund af nogle landeundersøgelser (Danmark er ikke med) en rangliste over landes holdning til domstolen i Strasbourg.


Fra Strasbourg-venlig til Strasbourg-mistænksom

Da redaktionen bag bogen modtog landerapporterne fandt de, at holdningerne til EMD er komplekse og nuancerede. Det mest iøjnefaldende er Janus-hoved- positionen, som politikere indtager i lande som Ungarn. Disse politikere er meget kritiske overfor EMD, når de kommunikerer med offentligheden, mens de på den anden side accepterer, at EMDs kendelser fuldbyrdes. (Bemærk bogen udkom juli 2016. Se læserbrev af den ungarske justitsminister 27.1.2017 i La Libre. Der er dialog mellem dommerne. Det har der været siden 2005).

Landerapporten om Frankrig fortæller om en kritik, der står i kontrast til praksis i parlamentet om at følge Strasbourg-beslutningerne. 

I bogen er landene kategoriseret på basis af 5 parametre
  1. dommerstandens holdning
  2. det politiske for-kontor, dvs. hvordan politikerne kommunikerer med offentligheden
  3. det politiske bag-kontor, dvs. hvordan indstillingen er til at følge domstolen i praksis
  4. mediernes stilling og
  5. den akademiske verdens stilling
Strasbourg-venlige og Strasbourg-fjendtlige stater

Kategori 1 Strasbourg-venlige stater

Kategori 3 - 4 Fra Strasbourg-mistænksomme til Strasbourg-fjendtlige stater
og en mellemliggende kategori af stater, der føler sig bundet til EMDs jurisdiktion og abonnerer på dens politiske formål på den måde, at der opretholdes et normativt sæt af fælles værdier, mens mere grundlæggende kritiske stemmer breder sig (kategori 2)

Inden for disse kategorier er der tale om stor variation. F.eks. er Østrig og Tjekkiet klassificeret i kategori 1, selv om holdningerne er forskellige:

"While in the Czech republic a lack of debate may betray indifference, academia and judges in Austria do take critical stances on specific occasions and courts seek judicial dialogue. In some cases the classification could go either way. For example, harsh criticism has emerged from the Netherlands, but according to Gerards' country report, this seems to have been a temporary outburst. In Turkey, the press and academic generally take a supportive stance, the Strasbourg case law has been the driving force behind several changes in the domestic legislation and also the Constitutional Court has shifted to a positive stance since the introduction of the individual complaint and human rights courses for judges. Nevertheless we still ranged Turkey under category 2, as the judiciary is more negative than the Constitutional Court and political parties are critical if the ECtHR touches upon highly politicized sensitive issues and in some cases fail to comply" (red. ECtHR er forkortelse for EMD).

Norge falder også imellem to kategorier og rangerer under kategori 2. På trods af stærk støtte fra juridiske, politiske og akademiske kredse bliver det i mange andre kredse mødt med mistillid, at politiske spørgsmål gøres til juridiske.

Følgende lande identificeres som Strasbourg-venlige lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Polen og Sverige.

I mellemposition er: Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Norge, Svejts og Tyrkiet

I 3. - 4. kategori er: UK og Rusland.

In the third and fourth categories, the UK and Russia each occupy quite a lonely position. Previous research already pointed out that the legality of the Strasbourg Court was most contested in the UK. However, while the UK is seriously debating the legitimacy of the ECtHR, it is nevertheless compliant. Russia goes one step further, adopting a hostile approach manifested in an obvert unwillingness to comply.

Den læser, der har fulgt debatten om dette emne, kan selv placere Danmark.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger




søndag den 27. august 2017

The Elsinore Declaration. There is something rotten in the State of Denmark


Monologue fictif à l'occasion de la future présidence danoise du Conseil de l'Europe
La scène se déroule dans la cour du Château de Kronborg dans la ville d'Elsinore au Danemark
à la fin de la présidence, mai 2018


Monologue du Premier Ministre Danois

Etre ou ne pas être dans la Convention Européenne des Droits de l'Homme, c'est la question.

Respecter ou ne pas respecter les arrêts de la Cour Européenne des Droits de l'Homme, c'est la question.

Faut-il subir ou se révolter, c'est la question.

Je suis ému de colère. L'impossibilité d'expulser les criminels du Royaume danois fait bouillir mon sang.

Dormir ! peut-être rêver ! Oui, là est l’embarras.
Car quels rêves peut-il nous venir dans ce sommeil,
Quand nous serons tous débarrassés de l’étreinte que représente cette Cour Européenne des Droits de l'Homme a
vec ses instruments dynamiques?
N'ayez pas peur de vous lancer dans ce que vous ne connaissez point,
car c'est un cher retour à la souveraineté tant désirée du Peuple danois qui assurerait également ma réélection tant désirée.
Comme disait le rapporteur libéral des affaires étrangères au journal Politiken le 26 août dernier: "C'est notre espoir d'enfoncer une porte aussi grande que possible, mais n'ayant que 6 mois de présidence, on ne pourra guère, hélas, faire de miracles, mais le but sera d'adopter une déclaration claire et précise intitulée la Déclaration d'Elsinore."
Voilà venu le moment solennel pour adopter cette déclaration qui rendra heureux le peuple européen à qui on fera croire à la possibilité d'expulser dorénavant les étrangers condamnés sur son sol.
Doucement, maintenant! 
Voici la belle Ophélia.... Nymphe, dans tes oraisons
Souviens-toi de tous mes péchés.


Une fiction écrite par Anne
Source d'inspiration

lørdag den 26. august 2017

Den farlige Sammenblanding af Immigration og Sikkerhed

Det er rimeligt at markere der er en grænse er titlen på et indlæg i Jyllands-Posten 5.8.17 af Jacob Mchangama (JM), direktør i tænketanken Justitia. 

I forbindelse med Danmarks kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (nov. 17 - maj 18) argumenterer JM for, at Danmark ligesom UK ikke skal rette ind efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) såkaldte dynamiske fortolkning.

Det kan indvendes, skriver Mchangama, at man dermed legitimerer, at Rusland og Tyrkiet kan bruge samme argumenter, når de fængsler journalister og underminerer retsvæsenet. Men her er krænkelserne af Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) i strid med selve kernen, skriver han.

På udenlandske ambassader i Danmark sidder der ansatte og gennemlæser danske medier og rapporterer hjem om dette emne. Lande, vi i Danmark normalt ikke ønsker at sammenligne os med, vil kunne konkludere, at når Danmark lader være med at rette ind efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger af EMRK, retfærdiggør det deres krænkelser af menneskerettigheder. 

Kinesiske medier var således de første til at fortælle om brevet fra Europarådets menneskerettighedskommisær til integrationsministeren i januar 2016 i forbindelse med den såkaldte Smykkelov. (1)


Brev til den danske indvandrer-, integrations- og boligminister fra Europarådets Menneskerettighedskommissær 12.1.2016

Den farlige sammenblanding af immigration og sikkerhed

Mchangama skriver (min fremhævning)

Med milliardudgifter til ikke-vestlige indvandrere, en signifikant overrepræsentation i kriminalstatistikken - og som terrorangreb i Tyskland og Frankrig har demonstreret - nu også en sikkerhedsrisiko, kan man argumentere for, at præmisserne for den dynamiske fortolkning på udlændingerområdet er fundamentalt forandret.

Direktøren i EUs Agentur for grundlæggende Rettigheder FRA, Michael O'Flaherty, havde en artikel i Le Monde 3.8.17 Un dangereux amalgame entre immigration et sécurité (En farlig sammenblanding af indvandring og sikkerhed), hvor han argumenterer for, at en politik der respekterer menneskerettigheder er det bedste middel til integration af flygtninge.

O'Flaherty skriver (min oversættelse)

"Immigration og sikkerhed har været to centrale emner på EUs dagsorden i 2 år. 

På den ene side er billederne af konflikten i Syrien og de overlæssede både, der ankommer til det sydlige Europas kyster, gået verden rundt. På den anden side er det et lands første pligt at yde befolkningens sikkerhed, og rækken af terror- angreb, der har fundet sted i EU har rykket på den tro, som mange borgere havde til deres regerings evne til at beskytte dem.

Imidlertid er der noget, der hverken kan forståes eller retfærdiggøres, og det er de kyniske forsøg på at definere immigration som en trussel som sådan mod sikkerheden. Befolkningens frygt, der udnyttes af nationalister og populister,  skaffer sig mere plads i den fælles samtale og forstærkes ved at blive gentaget af de politiske ledere og i de sociale fora. Det fører til en situation, hvor foranstaltninger, der skal bruges i nødssituationer bliver normen, og til den farlige sammenblanding af immigration og terrorisme."

Mchangamas brug af det lille ord "og" giver anledning til bekymring.



Skrevet af Anne Albinus



1) Kinesiske medier fortæller om Europarådets brev til den danske regering. Bl.a.

fredag den 25. august 2017

Ender Danmark i den juridiske Skammekrog? DR/P1 Slotsholmen 24.8.17

P1-programmet Slotsholmen har talt med en professor i formueret fra Københavns Universitet, der har forslag til, hvordan Danmark kan slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols såkaldte "dynamiske fortolkninger", som regeringen, DF og Socialdemokratiet vrænger mere og mere ad. Et forslag som if. journalisten "måske ikke vil betyde, at Danmark ender i den juridiske skammekrog."

Det er bekymrende, at radio-programmet Slotsholmen inviterer en professor i studiet med synspunkter, der ikke hænger sammen, uden at der afbalanceres med udsagn fra en ekspert i menneskerettigheder.

Hele interviewet kan læses her. Professoren er Mads Bryde Andersen (MBA), der har to forslag.

1. Forslag: Forbehold for fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på følsomme områder

Det forslag vurderer MBA ikke selv som realistisk, da der skal være flertal blandt de 47 medlemslande af Europarådet:


Først, når DK overtager formandskabet, så kan man for det første gå den diplomatiske vej og lægge forskellige forslag frem. Et af forslagene kunne være, at man indfører en adgang til at tage forbehold for domstolens fortolkninger af konventionen, når de nu viser sig på følsomme områder. Der er en adgang til at tage forbehold, når man træder ind i konventionen, men man kan ikke tage forbehold senere. Men det kunne jo indføres, hvis der var flertal for det. Man kunne også tage forbehold af den art, altså overveje at indføre forbeholdet, så det gjaldt enkelte domme, så man sagde, den vil vi ikke følge, eller egentlige sagsområder.

I sin kronik i Berlingske 11.7.2017 vurderede MBA også, at tilslutningen til en sådan ændring ville være tvivlsom, "da man hermed kan give andre stater, der oftere end vi bryder konventionen, grønt lys til at blive ved med det."

2. Forslag: Danmark går solo og træder ud af konventionen

MBA siger:

Så kan man vælge at gå solo. Og en af de veje, man i den forbindelse kan overveje, består i, at Danmark formelt træder ud af konventionen og opsiger den med 6 måneders varsel, men reelt bliver i konventionens system, men med den vigtige tilføjelse at det så ikke længere er Menneskerettighedsdomstolen, der fortolker den, men vores egne domstole. Modellen skulle altså være, at man siger konventionen op og afgiver en erklæring om, at man fortsat vil overholde konventionen i sin egen forståelse af de enkelte bestemmelser.

Vedr. forslag 2

  • Det er fantasi, for det følger af traktaten, som grundlagde Europarådet, at ethvert medlem af rådet skal »anerkende de for retsstater almindeligt gældende grundsætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder tilkommer enhver person indenfor dets jurisdiktion«. 
  • Samtidig risikerer Danmark ved at gå solo og træde ud af konventionen at bane vejen for systematiske brud på menneskerettigheder. 
  • Endeligt er Danmark som medlem af EU fortsat bundet til at overholde konventionen inden for EU-rettens område jf. dette svar fra EU-Kommissionen 12.4.2011.

- "Brava! brava! det var en meget smuk Composition! Var det ikke noget af Beethovens Cis-mol Quartet?"
- "Gud, nei! jeg gnider blot Tangenterne af med en ulden Klud!" Fritz Jürgensens Tegninger og Gyssebogen, Gyldendal 1987


Risiko for at Danmark bliver en paria-stat

I sin artikel i Juristen skriver MBA, at hvis Danmark vælger forslag 2 og træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), er der en risiko for, at vi caster os selv som en paria-stat:

En EMRK-opsigelse kan være en slagkraftig metode til at frigøre sig fra EMD’s dynamiske fortolkninger. De folkevalgte kan derfor overveje at tage dette skridt, hvis ikke det viser sig muligt ved politiske midler at ændre EMD’s dynamiske fortolkninger. Ulempen ved dette skridt ligger dog i risikoen for, at Danmark med Lord Hoffmanns ord a.st., vil »... cast ourselves as a pariah state.« I virkelighedens verden vil en opsigelse af EMRK kræve, at flere medlemsstater går samme vej (side 96).


Medfører udtræden af EMRK udtræden af EU?

Bryde Andersen antager i Juristen juni 2017, at udtræden af EMRK ikke medfører udtræden af EU. 

Men i praksis har det været forudsat, at alle EU-lande selvfølgelig er underskrivere af EMRK. Og artikel 6 stykke 3 i EU-traktaten betyder, at vi i praksis er bundet til at overholde EMRK inden for EU-rettens område, selv hvis vi ikke var medlem. Se også Svar fra EU-Kommissionen 12.4.2011.

Når man læser side 97 i artiklen i Juristen, kunne man få den tanke, at MBA ønsker Dexit: Det vil være vanskeligt at opretholde en national fortolkning af samme regelsæt som den, der praktiseres af EU-domstolen, når Danmark i forvejen er omfattet af EU-domstolens praksis på andre områder. Derfor vil denne løsning reelt betyde, at man erstatter den ene slags dynamiske fortolkninger med den anden. 

Ender Danmark i den juridiske skammekrog?

I indledningen til P1-programmet Slotsholmen 24.8. sagde journalisten:

Og så skal vi snakke om noget helt andet. Det er nemlig ikke kun DF, der har fået nok af de internationale konventioner, som DK bekender sig til. Det breder sig hos de borgerlige. De konservatives retsordfører mener, at Menneskerettighedsdomstolen i flere sager er gået alt, alt for langt. Så langt at han nu opfordrer de øvrige borgerlige partier til at vende ryggen til Menneskerettighedsdomstolen. Den slags får normalt alle lamper til at blinke på Christiansborg, men nu kommer der opbakning fra en juraprofessor til et opgør, som måske ikke vil betyde, at Danmark ender i den juridiske skammekrog.


Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

  1. Link til udskrift af interview med professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
  2. Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem af professor Mads Bryde Andersen, Særnummer af Juristen udgivet 27.6.17 
  3. Kronik i Berlingske Derfor er det svært at træde ud af konventionen 11.7.17 af professor Mads Bryde Andersen
  4. Menneskerettigheder i DR Deadline. Interview med professor Mads Bryde Andersen 18.7.17

onsdag den 23. august 2017

Propaganda før Danmarks Formandskab for Europarådet

Socialdemokratiet og regeringen konkurrerer med DF om et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols "dynamiske fortolkning."

»Dommerne har ageret politisk, og de har flyttet grænserne for, hvad beskyttelsen af menneskerettighederne indebærer« sagde udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) i Politiken 3.12.2016.

Socialdemokratiet ønsker, at Danmark allierer sig med en række nordeuropæiske lande i et forsøg på at få justeret domspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). 

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, får Danmark ikke støtte fra Sverige og næppe heller fra Norge. Også Tyskland har afvist. 

Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité fra november 2017-maj 2018 nærmer sig, og det giver anledning til at propagandere mod EMD og misinformere på baggrund af nogle få spektakulære sager.

Folketingsmedlem Trine Bramsen (S) skrev således 8.8.17 på Fyens.dk i et debatindlæg: Hjemsendelser. Når menneskerettigheder bliver politiske skal befolkningen høres bl.a. (min fremhævning):

Et eksempel på noget, der kan være virkelig svært at forstå, er, hvorfor Danmark pludselig ikke kan sende kriminelle udlændinge hjem til afsoning i Rumænien. I øvrigt en dom, der har gjort, at vi så heller ikke kan sende østeuropæiske kriminelle hjem til andre Østeuropæiske lande.

piopio.dk skrev Bramsen 21.8.17 i indlægget Den er gal med fortolkningen af Menneskerettighederne bl.a. (min fremhævning):

Samtidig er alle øvrige sager om hjemsendelse af kriminelle østeuropæere sat i bero. For alle de Østeuropæiske lande har fængselsceller, der ifølge Strasbourg er for små. Det er uholdbart.

Begge Bramsens udtalelser er vildledende


Adspurgt bygger Bramsen på, hvad justitsminister Søren Pape (KF) sagde på Åbent Samråd i Retsudvalget 29.6.17. Men det drejer sig kun om 20-21 hjemsendelser, der er sat i bero. Altså er ikke "alle øvrige sager om hjemsendelse af kriminelle østeuropæere sat i bero," som Bramsen hævder.

Justitsministeren sagde på Åbent Samråd i Retsudvalget 29.6.17 kl.14.30-15.15 (57:56), at det er 
udvisninger til Ungarn og Bulgarien, der er sat i bero for at blive genvurderet på baggrund af Højesteretsdommen fra 31.5.17. 


I de sager, der er sat i bero, drejer det sig om ialt 20 personer (6 fra Rumænien (heraf de 4 fra Højesteretsdommen) og resten fra Ungarn og Bulgarien). Plus 1 fra Litauen, hvis sag kørte i Vestre Landsret på samrådstidspunktet 29.6.17.

Bramsen siger også:


Argumentet fra menneskerettighedsdomstolene er, at nogle af cellerne i de pågældende fængsler er for små.


Der er ikke tale om cellernes størrelse i dommen fra Højesteret, men om personlig plads i en flermandscelle til den enkelte indsatte. 


Når Danmark ikke kan udvise de omtalte 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personlig plads.

Søren Pape informerede på samrådet 29.6.17 om de overfyldte fængsler i Rumænien, som man er igang med at udbygge eller modernisere. I 2023 vil kapaciteten være øget med 12.000 pladser, så det forventes, at der kan leves op til minimusstandarden mht. personlig plads på 3m2 i flermandsceller.


Skrevet af Anne


1/ Dom fra Højesteret Sag 267/2016
Afgørelse om udlevering ophævet 31-05-2017 


2/ Britisk Højesteretsafgørelse 20.6.17



3/ Er det kun kriminelle Udlændinge, der profiterer af Menneskerettighederne? Blogindlæg 24.7.17


4/ Når Danmark ikke kan udvise de omtalte 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personligt rum.

I sagen "Ananyev c / Rusland" i 2012 udviklede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kriterier til bestemmelse af tilfælde af overbelægning i delte celler. Den insisterede ikke alene på, at hver fange skal have en individuel plads til at sove på, men at den enkeltes personlige rum skal være mindst 3 m2, og det samlede areal i cellen skal tillade fanger at kunne bevæge sig frit fra et møbel til et andet. Desuden konstaterede domstolen, at sagsøgerne aldrig kom ud af deres celler med undtagelse af en times motion udenfor, at de indtog deres måltider og besørgede i deres celle, og at en af dem havde boet under sådanne forhold i over tre år. Derfor fastslog Domstolen, at der var sket en krænkelse af artikel 3 i konventionen.