lørdag den 1. juli 2017

Danmark skader Menneskerettigheder globalt

Tidligere var Danmark kendt som et land, der var positivt over for menneskerettigheder. Men i de senere år har der lydt kritik af konventioner, bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg. 

Ideen om at styrke menneskerettigheder er affødt af Anden Verdenskrigs rædsler. Tidligere havde menneskerettigheder været staternes egen sag. For at fremme fred og sikkerhed forpligtede det internationale samfund sig til at gribe ind, hvis andre stater ikke overholdt dem. Dermed brød staterne med suverænitetsprincippet. EMRK blev vedtaget af Europarådet, og konventionen trådte i kraft i 1953 og blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992.

Ideen om EMRK vakte straks voldsom fjendtlighed hos nationalistiske og reaktionære grupper, men også i dag er der fjendtlige grupper. F.eks. Groupe Plessis i Frankrig, der består af anonyme højtstående embedsmænd. De har givet udtryk for stærk modstand mod EMRD bl.a. i Le Figaro 21.6.2016.

Modstanden skyldes EMRDs afgørelser i nogle sager, der har fået meget plads i medierne og helt overskygget afgørelser i mange flere sager om krænkelser af menneskerettigheder i f.eks. Rusland og Tyrkiet. I Frankrig skyldes modstanden, at børn af udenlandske rugemødre med franske forældre skal have fransk statsborgerskab, at varetægtsfængslede skal have adgang til øjeblikkelig advokatbistand, og at ansatte i forsvaret kan samles i en fagforening.

I Storbritannien har det vakt furore, at fængslede skal have adgang til at stemme, og at kriminelle ikke altid kan udvises af landet. Her og også i Danmark er der misfornøjelse med, at det enkelte land ikke kan stramme udlændingelovgivningen så meget, som det ønsker, og at sikkerhedsinternering i ikke-internationale væbnede konflikter bliver kompliceret, fordi danske og britiske styrker er underlagt EMRK uden for Europa. I Storbritannien som i DK blandes kritikken af EMD sammen med kritikken af EU.

Når et land underskriver EMRK, frasiger det sig en del af sin nationale selvbestemmelse: Staten påtager sig at behandle alle individer ens på sit landområde. Den magtulighed, der kan være mellem myndighederne på den ene side og individet på den anden, balanceres af menneskerettighederne.

Allerede nu sendes der bekymrende prøveballoner op i Danmark.
 


  • F.eks. er Claus Hjort Frederiksen (V) citeret for, at han personligt gerne ser alle konventioner ophævet (Politiken 9.11.2016).
  • En anden prøveballon kommer forbavsende nok fra Det Danske Institut for Menneskerettigheder, hvis opgave det ellers er at fremme og styrke menneskerettigheder. Direktøren har plæderet for at lempe menneskerettigheder samtidig med at instituttets rolle er at fremme dem. Ingen andre menneskerettighedsorganisationer har mig bekendt foreslået det samme (Politiken 26.2.17).

  • En tredje prøveballon er regeringens rundspørge om støtte fra andre Europarådslande til at se kritisk på den måde, som EMDs dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af EMRK på. Både Sverige og Tyskland har afvist at støtte Danmark.

Med disse tre prøveballoner skader Danmark menneskerettigheder globalt, fordi de stater, der krænker menneskerettigheder, nu kan henvise til det danske eksempel.


Skrevet af Anne Albinus

Henvisning

Min hjemmeside om Danmark og Europarådet med links til artikler, der støtter eller er kritiske over for menneskerettigheder og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.